torsdag den 29. april 2010

I'm in Miami, BITCH!




Hej allesammen..



Det er godt nok ved at være lidt tid siden jeg har holdt jer opdateret - i'm sorry, men here goes ;)


De sidste par uger efter hjemkomsten fra Cancun har været lidt anstrengende mht. at skulle starte på studierne igen efter 10 dage hvor hjernen havde været koblet fra. Men de evige tons a lektier, som vi konstant har for, gjorde det let at tvinge sig selv til at få reboot'ed hjernen og komme i gang igen.


Mandag i sidste uge fyldte Iyari (en af pigerne fra Peru, som dog har boet i Miami stort set hele sit liv) 21 år, hvilket er et stort højdepunkt når man er i USA. Vi besluttede derfor at holde en "surprise party" for hende og købte derfor lagkager, balloner, masser af drinks så hun kunne få sig en rigtig god aften. Vi var nok omkring 10 mennesker i hendes lille værelse, alle klare til at råbe "SURPRISE". Hun blev vældig overrasket og rigtig glad. Vi spiste derefter de 2 lagkager og fik ligeledes et par drinks.. Herefter besluttede vi os for at invitere hende ud og spise så vi fik 2 af pigerne, som har biler, til at køre os ned på "Sui Mei" (tror jeg at det hed), en Thai/Japansk restaurant, ikke ret lang væk fra campus. Der blev naturligvis bestilt masser af sushi og vi havde alle en rigtig god aften.

-og der blev pustet balloner..
21st B-day
SURPRISE!!
Sidst på dagen gav Melissa (fra Frankrig) os et lille show - Hun er "Belly-dancer-instructor"

Den næste dag havde Iyari besluttet sig for at hun ville fejre sin 21-års fødselsdag med rigtig amerikansk manér i Miami og inviterede derfor os alle til at komme med i weekenden. Vi kunne alle overnatte i hendes fars lejlighed så hotel skulle vi ikke bekymre os om. 9 af os takkede ja til det uimodståelige tilbud og ”the Miami crew” bestod således af de følgende: Iyari, Theresa (fra USA), Jiyeon & Rebecca (Korea) og Melissa (Frankrig) i den første bil og Anlacan (Holland), Alice (Italien), Marina (Rusland) og jeg i den anden bil.


Fredag efter timerne gik det løs. Iyari og jeg (som skulle køre) tog over på Enterprise, car rental, for at hente vores 2 økonomi biler – $15 pr. dag – Super billigt når det skulle deles mellem hhv. 4 og 5 personer. Til vores store overraskelse fandt vi, at de ikke havde flere økonomi biler og vi fik derfor 2 luksusbiler stillet til rådighed, uden at skulle betale ekstra. Det var helt fantastisk og min ”gruppe” endte med at få denne flotte og luksuriøse Chrysler:



Det var en udmærket start på vore tur og efter vi havde kørt i ca. 4-5 timer ankom vi til Miami. Vi tog med det samme op i lejligheden og gjorde os klar til at tage i byen. 9 piger og 2 badeværelser og 2 timer til at gøre sig klare lyder ret umuligt, men vi klarede det faktisk og kom af sted lige på duttet til at der var gratis indgang. Der var en rigtig fed Club med 5 rum – som hver spillede hver sin genre af musik. Latin, House, Hiphop, Tecno og det sidste kan jeg ikke huske.


Den næste morgen fik vi en rigtig omgang amerikansk breakfast – på Denny’s. Fastfood helt fra morgenstunden er sådan man gør det her i USA. Det var rigtig …U..lækkert..! Efter en udsøgt gang ”pure fat” gik ture videre til South Beach, Miami. Alice ville have en tattoo i Miami Ink (fab) mens jeg ville have min rettet så vi 2 gik sammen over på Washington Ave. mens de 7 andre piger tog på stranden.


Vi inden vi krydsede gaden for at komme over på Washington Ave. begyndte Alice at skrige. Jeg blev egentligt lidt flov over hende, men da jeg fandt ud af, at det til vores store overraskelse var grundet synet af AMI og YOJI fra Miami Ink. var jeg med det samme med på skrigeren! hehe Vi fik med det samme taget billeder med dem og talt lidt med Yoji, som lovede os, at han ville tatovere os efter han havde klaret et par ærinder.

Alice, Yoji & Jeg..
Alice, Ami & jeg.
I mellemtiden drog vi hen og fik min tattoo rettet og videre ned på Collins Ave og for at shoppe. Pludselig fik jeg dog en sms fra Yoji hvori der stod, at han ikke kunne ”make it”. DANM! DANM! Anyways, vi tog derfor ned på stranden for en stund og senere hen til Miami ink. igen så Alice kunne få sin tattoo. Hun fik tatoveret sine forældres initialer bag øret ”AF” (Ann og Fabio).

Senere blev det igen tid til en bytur. Denne gang skulle det foregå på Bongo’s – Et rigtig populært sted hvor der er en del latino’s og musikken var derfor meget latin. Det var et rigtig fedt sted og vi fik danset og festet godt igennem.

Den næste morgen var det tid til at sige farvel til Miami og vi rettede alle snuden tilbage mod St. Petersburg. Inden da inviterede Iyari os alle på en Peruviansk restaurant. Maden var rigtig lækker og er nu en af specialiteterne på favoritlisten. Det var en alletiders weekend og vi kom alle tilbage med endnu flere gode minder og oplevelser i bagagen.

I tirsdags var min gode amerikanske veninde så sød at tage mig til Tyrone Mall (som ligger 20 min. kørsel fra St. Petes). Rebecca ville med så det blev til en lille shoppetur for os 3. Vi måtte dog skynde os tilbage på Campus inden kl. blev 19, for kl. 19.30 skulle vi til endnu et arrangement her på Eckerd – Ale tasting. Det var ganske gratis og det eneste krav for deltagelse var er være 21 eller derover. Vi nåede tilbage på campus i tide og var blandt de 100 første til at melde vores ankomst så vi fik derfor alle et fint ølglas. Vi fik smagt 3 forskellige Ale’s. de 2 første var gode mens den sidste var ret udefinerbar – og ikke på den gode måde. Men vi havde en rigtig skæg aften.
Annie!!



I dag stod programmet på følgende: 10.45-11-34 – Elementary Chinese – Lunch – Solbadning på Kappa Field – Ellinton Outlet. Ikke værst, hvis jeg selv skal sige det.

Melissa & Jiyeon
Melissa & jeg
Ellinton Outlet

I morgen skal jeg bare studere og lave en masse lektier og Fredag står på Spring Ball. Vi har alle købt vores billet, kjolen er i hus og vi er klar. Festen skal finde sted på et rigtig fint hotel på St. Pete Beach (5 mins kørsel herfra). Glæder mig rigtig meget til det da jeg har en forestilling om, at det er lidt ligesom HighSchool Prom her i Amerika.


Det var alt for nu. Skal nok se om jeg kan blive bedre til at holde jer opdateret, selvom der ikke er længe til at semestret slutter..


Hej hej


-OH! Forresten!! Jeg så en WILD skildpadde uden for Iota (mit dorm) . Det var helt vildt, synes jeg. Har aldrig set en skildpadde vandre lige så stille og roligt ned ad fortovet. –Anyways, det synes jeg var lidt vildt og ærgrer mig over at jeg ikke havde mit kamera på mig. Vil tro at den var ca. 20 cm i diameter så I kan selv bruge fantasien :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar