mandag den 15. marts 2010

Miami Ink - eller Ink fra Miami?

Hejsa

I fredags gik turen til Miami. Jeg havde timer indtil kl. 14.50 og umiddelbart efter vendte vi snuden mod Miami. Køreturen tog ca. 4-5 timer.




Vi efterlod bilen i Miami's intl. lufthavn og tog en taxa videre ned til vores hotel. Anders' venner havde booket deres værelse i et hostel på South Beach (der hvor altting sker) mens Anders og jeg havde fået et hotel i downtown Miami (ca. 15 mins. kørsel fra South Beach). Hotellet var helt ubeskriveligt.. -og ikke på den gode måde.. Rådne vægge med huller overalt, håndvasken (med grums og andet affald) placeret i soveværelset værelset og ikke på badeværelset og ellers bare rigtig nasty. Men det var billigt og vi skulle jo bare have en seng og sove i om natten..

Kort tid efter vi havde tjekket ind besluttede vi os for at tage en taxa ned til South Beach for at få lidt mad og få set os lidt omkring. Det var rigtig flot dernede, Der ligger 3 gader parallelle med hinanden helt ned til stranden som er de mest populære steder at besøge- restauranter, clubs, butikker - The works! (Collins Ave, Washington Ave, Ocean Dr.)  Der var fyldt med mennesker overalt. Vi tog ved midnatstid ned for at få lidt at spise og endte på en rigtig god restaurant på Ocean Dr. Anders' venner kom og joinede os og fik en lille én. Derefter tog vi ind et sted og fik en drink på et slags disco (dog udenfor - vejret tillader det jo i Miami). Pigerne i Miami var, som alle Amerikanske piger nu engang er, lige så sluttly som de plejer.. Men nok om det.. Vi kom tilbage til hotellet ved 2-tiden om natten og gik direkte i seng.

Lørdag morgen tog vi endnu engang ned på South Beach for at se området i dagslys.. Efter vi havde vandret rundt i en halv times tid fandt vi "Miami Ink". Det var super flot derinde og vi stod og tog en masse billeder af butikken. Det var dog utroligt dyrt derinde. Startprisen var $200 uanset hvad man ville have lavet, så det blev en kort fornøjelse derinde. Desuden var hverken Ami, Chris eller Yoji i butikken så det ville ikke være den store forskel om vi fik en derinde eller et andet random sted. Anders ville gerne have endnu en stjerne på ryggen og derfor forsøgte vi at finde en anden tatovør.





Lige skråt over for Miami Ink lå endnu en tatovør. Det var et rigtig fint sted og vi satte os med det samme ned for at se billederne. Inden jeg havde set mig om var tatovøren begyndt at tegne et udkast af den tatovering, som jeg længe har villet have og det endte med at jeg blev tatoveret i stedet for Anders. Han lavede den i den perfekte størrelse - lige som jeg ville have den. Efter 30 minutter med ubeskrivelig smerte kunne jeg endelig få lov at trække vejret og se det endelige resultat. Den var Perfekt!



5 min efter jeg var kommet mig lidt over smerten så jeg Camilla og hendes kæreste Anders gå lige forbi tatovøren. Jeg stormede ud efter dem så hurtigt jeg kunne.. Det var fantastisk at se dem igen og vi gik senere sammen ned på stranden og for at se stranden. Det var en rigtig flot strand og prop-fyldt med mennesker overalt... - Det er trods alt Spring Break sæson..  Herefter, gik vi alle 4 videre ned på Lincoln Ave, som er et lidt mere eksklusivt sted med masser af butikker og restauranter. Vi fandt en restaurant og fik lidt aftensmad og senere besluttede vi os for at tage i biografen og se "Shutter Island" - det var jo en hel dobbeltdate ;)  Niel joinede os i biografen og filmen var rigtig god. Kl. blev 00.30 da filmen var slut og vi fik sagt farvel til de andre og tog tilbage på hotellet så vi kunne komme op i tide for at nå vores fly til hhv. Memphis og Tampa.


Haha, jeg har aldrig fløjet i så lille et fly. Kun ét sæde i hver side..

Det var trist at sige farvel til Anders igen.. Huuh.. Men vi har haft 5 dejlige dage sammen og fået oplevet en masse så der er vist ingen grund til at klage.. Jeg glæder mig dog til at se ham igen, forhåbentligt snart..

Fet var vist alt for denne gang..

Bye Folks!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar