torsdag den 7. januar 2010

Turen til den Amerikanske Ambassade i Københavnstrup

Ja, når man skal til USA og studere gennem ISEP er det et krav at man tager den lange tur over på den Amerikanske ambassade på Østerport i København for at få et studievisum.

Den billige flybillet derover blev booket gennem Norwegian og afrejsetidspunktet var tirsdag d. 05/01-2010 kl. 06.35. Der var naturligvis lovet snestorm samme dag så jeg skyndte mig at ringe til AAL dagen inden for at høre om de regnede med at lukke lufthavnen. Men det var åbenbart et meget mærkeligt spørgsmål at stille, for selvfølgelig ville de da ikke lukke. Hmm.. ja ja.. -men det var altså hvad jeg fik at vide.

Men jeg stod op i god tid for at nå 2'eren ud til lufthavnen. Selvom der var helt vindstille uden for og ikke faldt et eneste snefnug fik jeg pakket mig rigtig godt ind i tilfælde af, at jeg skulle kæmpe mig igennem den vilde snestorm og over til Nytorv. Bussen kom lige på duttet og 12 min senere stod jeg i lufthavnen. Easy breezy!

Da jeg ankom til Københavns lufthavn skulle 4 timer slås ihjel. De føltes som 10, men det gik da, og endte på ambassaden og var endda så heldig at møde en fra mit studie. Altting gik fint på ambassaden - udover den 2-timer lange ventetid (som om jeg ik havde ventet nok hele formiddagen) - alt blev stemplet og underskrevet og visumet var på vej til mig.

Derefter var planen jo - selvfølgelig - lige at aflægge strøget et lille visit.. Det er trods alt kun Januar 1 gang om året ;) Der blev powershoppet og så var det ellers videre hen til lufthavnen så jeg kunne komme tilbage til 9000. Her gik det så galt. Aalborg lufthavn var jo åbenbart lukket pga. vejret i det Nordjyske, så alle afgange til Aalleren fra kl. 16.00 blev aflyst og vi fik valget mellem at tage en bus til Aalborg (kl. 19 om aftenen???) eller en overnatning på Hilton.. Det måtte blive Hilton for mit vedkommende - sikke dog en straf, hva? - og nød, efter en lang dag, den store og udsøgte aftensbuffet inden jeg skulle op og snorksove.

Kl. 6.20 om morgenen  ringede jeg til Norwegian, holdt i kø i 25 min og fik endelig en ny billet til Aalborg. Det nye afrejsetidspunkt var kl. 15.00 så jeg så lige mit snit til at liste over på strøget og se om der var kommet nye og uundværlige knaldtilbud siden sidst.. hehe. Det blev alligevel en dyr tur.. Men fik også  lige set Catharina - hun også var flygtet over på djævleøen for at undslippe det tilsneede Jylland.. -

Anyways, efter kort tid måtte jeg desværre skynde mig ud af Zara, Mango, Topshop og alle de andre butikker, som ikke er i lille Aalborg, for at nå flyet.. Der var selvfølgelig lange forsinkelser pga. sneen, men kom da afsted til sidst og landede langt om længe i et noget så hvidt Aalborg. Busserne kørte ikke, så det endte med en taxa hjem i selskab med 2 andre - man er vel studerende..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar